Velkommen på min hjemmeside..

Kort & godt!

Billede: John Frederiksen

Mit navn er John Frederiksen - Jeg er født d.3. marts 1970 og bor i landsbyen Slimminge imellem Køge og Ringsted på Midtsjælland. Jeg er barnefødt på egnen - mine forældre var Jonna & Georg Frederiksen, hvor jeg er den yngste ud af tre brødre. Vi boede på Slimmingevej nr. 80 i Vestervang imellem Gørslev og Slimminge (ved Grønnegårde Camping). Min far var ligeledes født på egnen og var landpostbud i godt 40 år i lokalområdet og havde af samme grund et særdeles godt kendskab til lokalområdet og dets historie. Fra ham har jeg fået mange sjove og spændende ting at vide om "gamle dage" i Gørslev og Slimminge by.

Jeg er medlem af Skovbo Lokalhistoriske Forening, da jeg altid har haft en stor interesse i det lokale såvel som ude i den store verden. Min interesse for historie har altid ligget til mig - specielt den amerikanske borgerkrig og 2. verdenskrig har haft min særlige opmærksomhed i flere år. Mange andre historiske begivenheder har også fanget min opmærksomhed  gennem årene.

Denne historie jeg vil fortælle på min hjemmeside: www.nedskydningovergiesegaard.dk er bl.a. inspireret fra min far (1923 - 1998), som var en ung mand på 21 år, da nedskydningen af den tyske flymaskine fandt sted d. 4. august 1944. Min far var ude og grave tørv, da luftkampen rasede over Slimminge og omegn - han oplevede det på nærmeste hold.

Da jeg var barn og senere blev voksen, er interessen steget for denne historie, som udspillede sig på vores egn. Desværre fik jeg aldrig nedfældet det min far fortalte mig, men hovedpunkterne husker jeg klart og tydeligt.

Jeg har altid ønsket at vide mere om hændelsen. Qua en stor personlig reseach, har jeg indhentet en stor mængde data og informationer, som er tilknyttet historien d. 4 august 1944.

God fornøjelse!

| Svar

Nyeste kommentarer

03.09 | 13:45

De nazistiske gravmæler er erstattet 1965 af nye - A/268-267. Se Flickr: https://flic.kr/p/2nJk8LH.
Må jeg embedde jeres foto på Politivennen Live Blogging?

17.03 | 13:10

Jeg ville gerne have hært det fordrag om denne nedstyrtning
Spændende læsning

24.01 | 15:14

det er mange gode ting i det her

24.09 | 09:07

Byen ved Karup hedder Gedved i stedet for Gerved