Billede: Christian gik forrest igennem skoven skønt de 87 år...
Tirsdag den 9. september 2014, havde jeg Christian Rasmussen med ud til Gørslev Vænge, for at han skulle vise mig præcis det sted, hvor Georg Szlavik og Ejner von Sachefecke havde bygget deres hule i skjul
for tyskerne i 1945.
Jeg hentede Christian på hans bopæl i den Gamle By i Haslev, og vi satte kursen imod Gørslev - jeg var spændt på, om Christian kunne huske og genkende det præcise
sted så mange år efter? Et skovområde kan forandre sig meget over 69 år, men min tvivl blev senere gjort til skamme. Vi gik ned langs det gamle "jernbanespor", og med ét sagde Christian: `Jeg tror vi skal svinge
ind her til højre`. Kort tid efter nåde vi frem til "øen" og Christian sagde: "Det er her hulen lå", med stor sikkerhed i stemmen!
"Det var min søster ??? som tjente på
Hulgaarden, som en dag kom hjem og sagde, at der "flyttet" to ungarer ind i skoven! Jeg talte med din far (Georg Frederiksen), om det dagen efter. Det skulle vi straks have undersøgt, så vi cyklede ud til trinbrættet i Gørslev Vænge.
De (ungarerne) var meget på stikkerne over for din far og mig - de vidste jo ikke om vi var stikkere til tyskerne? Men som de lærte os at kende og blev fortrolige med os, så kommunikerede vi sammen - Georg var meget dygtig til at tegne, så
med hjælp af tegninger, tyske og engelske ord gik det fint.
De første 14 dage var det din far og mig, som cyklede ud med mad til dem og hvad de ellers havde brug for osv. Efter et stykke tid begyndte
de forsigtigt at forlade deres hule og kom til spisning her tirsdag hos mine forældre (Sophie & Peter Rasmussen) i Unterød Skov. Jeg husker at når de var op at spise hos mor & far, så stod deres støvler ude i gangen,
men deres rifflerne havde de helt med ind i stuen og hang på stolryggen! Senere spiste de også et par andre steder sådan på skift.
De var jo tre som flygtede, men den trejde ungarer
brækkede benet under flugten, da han styrtede i skoven - det var jo om natten, så de kunne ikke rigtigt se, hvor de løb! De prøvede at få ham med, men de måtte opgive. Han sagde til Georg og Ejner at de skulle slå
ham i hovedet med geværkolberne, så han kunne sige til tyskerne at han prøvede at holde de to andre tilbage. Men da tyskerne fandt ham blev han henrettet med fuld lys på, så alle de andre ungaere kunne se, hvad som skete hvis
flere flygtede fra træningsøvelsen.
Jeg husker så tydeligt på Slimminge Kro, at efter spisningen kom din far over og sagde, at nu skulle vi sludre over en øl. Din far sagde til mig,
er du klar over Christian, hvad der var sket med os, hvis tyskerne havde taget os på vores cykleture ud skoven? Vi var blevet skudt med det samme!".