Irene Hougaard Rasmussen

Billede: Irene Hougaard Rasmussen (født Jensen). 1925 - 2013. Her sammen med sin søn Walther i 1944.

Af Irene Hougaard Rasmussen, (født Jensen)

"Jeg har i længere tid tænkt over, at jeg burde skrive en beretning om den augustdag i 1944, da der lige med ét blev luftkampe over Slimminge. En begivenhed, der står mejslet i min erindring".

Det var en varm augustdag i 1944, datoen har jeg desværre ikke. Høstarbejdet foregik alle vegne på markerne med hestetrukne selvbindere;  neg blev stillet op i hove, eller trave som nogen kaldte det, og enkelte steder var man begyndt at køre korn ind.

Klokken var ca. 16.30. Jeg boede men min lille søn på 8 mdr. hjemme hos mine forældre i Slimminge på deres landbrugsejendom. Jeg var at hjælpe min far med at få køerne ind i stalden. Først skulle de vandes ved truget på gårdspladsen.

Pludselig hører jeg flyverlarm i luften over os. Det var på dette tidspunkt ikke hver dag, vi hørte flyverstøj, da vi var nået et punkt i krigen, hvor tyskerne skulle spare på benzin og olie. Jeg så op og så to flyvere, jeg nåede kun at se to, men der var altså tre involveret. De to engelske kom vestfra, fløj altså mod øst, den enlige tysker kom sandsynligvis fra Kastrup, og fløj mod vest. Disse tre maskiner mødtes altså lige over hovederne på os i Slimminge, hvor højt de var kan jeg ikke bedømme, men jagermaskinerne har det nok været og de sås meget tydeligt på den blå himmel. Pludselig lød der nogle rungende høje brag og knald, køerne sprang rundt af forskrækkelse, jeg løb fra dem og ihukommende, at et vist nok toårigt barn, fra en landsby vest for Ringsted, var blevet ramt af et vildfarende projektil under en luftkamp, for jeg hen til barnevognen med min lille søn, trak han hurtigt hen til, og op ad køkkentrappen.

Min far råbte "Hvad var det". Jeg råbte igen "Se at komme ind, der er luftkampe". "Der var da ingen flyvemaskiner" råbte min far igen, i det samme kommer min mor rundt om hjørnet ved staldlængen, hun havde været ved at fodre de mange store kyllinger de dengang havde. Jeg skreg helt desperat "Kan I så se at komme ind, vi kan blive skudt", mine forældre når så at komme op på trappen, som var på tre trin, stående på det øverste, ser vi nu en brændende og rygende flyvemaskine komme lige imod os. Uhyggeligt for den dalede og var tavs, motorene var selvfølgelig "gået", alligevel var der en eller anden mærkelig lyd, som en susen kan man måske sige. Min mor råber "Åh nej, åh nej, den falder lige ned på os", i samme øjeblik tager denne tavse, brændende flyvemaskine en hård drejning til højre og begynder at drive syd-vest på i forhold til, hvor vi befandt os. Min far råber "Se faldskærmen", det lykkes for besætningsmedlemmet på den tyske maskine, at redde sig ud med faldskærm, han landede på taget af af kommunehuset, det var det altså dengang, ca,1 km vest for Slimminge by.

Billede: Kopi af folder skrevet Irene H. Rasmussen: Beretning om luftkamp over Slimminge 1944.

Maskinen faldt ned i udkanten af Giesegaardskoven ved forpagtergården "Egelund", på den vej der nu hedder Egelundsvej. Piloten var dræbt, om han var skudt eller brændt ihjel, måske dræbt i styrtet, fik ingen at vide, tysk militær kom ret hurtigt til stede og afspærrede området, samt afhentede ham der reddede sig med faldskærmen (gad vide om han lever i dag?).

Hjemme hos os var køerne af sig selv gået ind til deres båse og stod fredeligt og gnaskede turnips (en slags roer i sig). Alle de unge, der på nogen måde kunne forlade deres arbejde på mark og i stald, sparng på cyklerne og spurtede mod Slimminge. Folk på det meste af Midtsjælland havde hørt og observret noget. I Ringsted begyndte folk, deriblandt min svigerfar, at cykle mod Kærehave. De fleste vendte om inden de nåede Kværkeby. I Kværkeby var min forlovede (min senere mand og min lille drengs far) sammen med sin bror hos smeden, for at få lavet noget på en vogn, som de brugte til tørvkørsel, da de hørte bragene runge fra de skydende fly, krøb de ind under vognen for at beskytte sig, de synes det foregik over hovederne på dem.

Men det står klart at en større katastrofe med tab af menneskeliv, blev afværget fordi den nedstyrtende maskine tog den drejning imod Giesegaardskoven, som den gjorde, om det var piloten der styrede, eller om det var eksplosionen i maskinen, der var årsag til det, fik ingen at vide. De to engelske maskiner fløj videre på deres togt, at det var 2 engelske, kunne vi høre fra England aften efter på BBC, som sender til Danmark hver aften kl.20.30 på Kalundborg langbøjle. De danske aviser under tysk censur skrev intet om det. At min far den dag ikke hørte flyene i luften, skyldes vel til dels at han var optaget af sit arbejde, dels at han ikke havde en god hørelse.

Men det står klart at en større katastrofe med tab af menneskeliv, blev afværget fordi den nedstyrtende maskine tog den drejning imod Giesegaardskoven, som den gjorde, om det var piloten der styrede, eller om det var eksplosionen i maskinen, der var årsag til det, fik ingen at vide. De to engelske maskiner fløj videre på deres togt, at det var 2 engelske, kunne vi høre fra England aften efter på BBC, som sender til Danmark hver aften kl.20.30 på Kalundborg langbøjle. De danske aviser under tysk censur skrev intet om det. At min far den dag ikke hørte flyene i luften, skyldes vel til dels at han var optaget af sit arbejde, dels at han ikke havde en god hørelse

Dette er altså beretningen om, hvad jeg oplevede den augustdag i 1944, som jeg aldrig har kunne glemme. Jeg ved, at får jeg ikke nedskrevet dette nu, vil mine efterkommere og eftertiden ikke vide noget om det. Jeg tror faktisk, at mine børn og børnebørn vil være interesseret i, at læse om denne begivenhed sidst under anden verdenskrig, en meget urolig og angstfuld tid, for mange en ulykkelig tid, også en utrolig spændende og begivenhedsrig tid. Vi, der var unge dengang, har dog også følt, at vi mistede vores ungdom, under rationering  og mørklægning og udgangsforbud efter kl.23.00.

Anden verdenskrig sluttede som bekendt 5 maj 1945.