Carl Georg Rasmussen

Jeg hørte 3 salver...ta ta ta...ta ta ta...ta ta ta...

Billede: Carl Georg Rasmussen - uddannet ingeniør med en baggrund for konstruktion af svævefly og opfinderen bag den danske kabinecykel "Leitra" tilbage i 1980.

Af Carl Georg Rasmussen

Søndag d.2. februar 2014 besøgte jeg Carl Georg Rasmussen - det var Andreas Rasmussen, barnebarn til den gamle skovfoged ved Giesegaard Poul Hugo Rasmussen, som havde arranget mødet. 

Vi mødte Carl Georg på hans "cykelværksted" i Herlev, hvor han siden 1980 har været verdens førende producent af overdækkede liggecykler under navnet Leitra-cyklen. Hurtigt blev der sat kaffe over på 1. salen i et kombineret kontor- og arbejdsværksted, og vi satte os til rette ved kakkelbordet.

Carl Georg var født i 1935, og var altå 9 år gammel, da den tyske Messeschmitt Bf 110 blev skudt ned i 44´. Med stor indlevelse og med hænderne foldet i skødet begyndte han at fortælle hvad han huskede.

 

          "Det var en varm eftermiddag med blå himmel og høj sol - min far var skovfoged og vi boede i det hus som blev kaldt porthuset i udkanten af skoven. Jeg løb rundt ude i gården, da jeg pludselig hørte 3 skudsalver...ta ta ta...ta ta ta...ta ta ta komme fra nordlig retning! Jeg kunne ikke se flyvmaskinerne, men hørte kun deres motorer og salverne...det tog vel kun 2-3 minutter - min mor kom løbene ud og tog fat i min arm for at trække mig i huset, men der var det overstået...sjovt nok hørte jeg ikke braget, da den tyske maskine ramte jorden.

          En time efter fik jeg lov til at cykle ud til nedstyrtningsstedet - 3-4 tyske soldater stod inde i skoven. De havde bredt et hvidt lagn ud, hvor de lage resterne af den døde tyske pilot - en tysk soldat lage hans arm på lagnet. Det er noget man husker som en dreng - jeg kan huske at der også hang beklædningsdele op i træerne fra pilotens uniform.

          Maskinen var helt smadert og havde nærmest boret sig ned i jorden. Længe efter var der en mærkelig lugt af brændt gummi og smeltet metal i luften. Et par dage efter var jeg ude og grave en maskinegevær kanon op, og tog den med hjem sammen med en masse andre dele."

 

(Carl Georgs beretning om de 3 skudsalaver han hørte, stemmer overens med pilot William K. Bakers nedskydningsrapport, hvori han skriver at han ramte den tyske Messerscmidtt Bf 110 med 3 træfninger).

 

 

 

| Svar

Nyeste kommentarer

03.09 | 13:45

De nazistiske gravmæler er erstattet 1965 af nye - A/268-267. Se Flickr: https://flic.kr/p/2nJk8LH.
Må jeg embedde jeres foto på Politivennen Live Blogging?

17.03 | 13:10

Jeg ville gerne have hært det fordrag om denne nedstyrtning
Spændende læsning

24.01 | 15:14

det er mange gode ting i det her

24.09 | 09:07

Byen ved Karup hedder Gedved i stedet for Gerved