Georg Frederiksen

Billede: Min far hjemme i Vestervang...

Denne hjemmeside er først og fremmets bliver inspireret af min far Georg Frederiksen, som var en ung mand på 21 år, da luftduellen fandt sted over Slimminge. I dag ærgrer mig, at jeg aldrig rigtigt satte min far i stævne om, præcis hvordan han oplevede hændelsen i 1944..?

Af én eller anden grund talte min far aldrig så meget om luftduellen, eller om ungarne og slet ikke om våbenopsamlingerne i Giesegaard, hvor han én gang var meget tæt på at blive pågrebet af tyskerne - det var først noget jeg fik at vide efter hans død! (Læs under Våbenopsamlinger). Min far var af natur et beskedent menneske, jeg har aldrig hørt ham prale eller på anden måde skulle tiltrække sig opmærksomhed ved at blamere sig for andre. Min far var et meget realt og ærligt menneske, han var pligtopfyldende for sin familie, sine venner og sit arbejde, hvor han i godt 40 år var landpostbud i det nære lokalområde og var meget venligsindet og afholdt blandt alle.

Hvis jeg spurgte ind til noget vedrørne besættelsestiden, så svarede han, men gik aldrig mere i dybden, med mindre jeg stillede et nyt spørgsmål. Af samme grund har min far aldrig nedskrevet hændelsen eller sat mig dybere ind i detaljerne desværre. Min far døde i 1998, og den gang havde jeg ikke set ind i krystalkuglen, at jeg senere skulle lave en hjemmeside, som beskrev historien. Havde jeg vidst det den gang, så havde jeg gået min far mere på klingen for oplysninger!

Som mange andre øjenvidner, så troede min far også at der var tale om to engelske Spitfire som han så på himmelen over Slimminge - mange vidste nok ikke den gang så meget om nationale militær kendingsmærker, eller også fløj maskinerne så høj, at det var umuligt rigtigt at nationalisere dem, og endelig det faktum, at man i bevistheden nok ikke tænkte den tanke, at det kunne være amerikanske jager som fløj over Danmark.

Under 2. verdenskrig var der en stor produktion af brunkul og tørv for at løse den katastrofale brændselsituation Danmark - ude i tørvemosen i Dyndet havde man en dagsproduktion på ca. 60.000 stk. tørv, og leverede bl.a. til Fuglebæk Andelsmejeri i Kjulerup, Gummifabrikken Codan i Køge, Holtug Kalkværk på Stevns samt til private.

I sommeren 1944 havde min far fået et sæsonjob ude i tørvemosen i Dyndet - fredag eftermiddag d. 4. august på vej hjem over Bøgede på cykel, kunne min far høre støjende motorlyde komme fra Ringsted-siden. Han så imod Fjællebro en stor tysk flyvemaskine med røg efter sig komme imod Slimminge - med et foldede der sig en faldskærm ud og dalede i retning af Kommunehuset (Ringstedvej 634). Min far skyndte sig nu at cykle i retning af Kommunehuset på Ringstedvejen - den tyske flyvemaskine lavede kort tid efter et skarpt sving ud imod Giesegaard. Efterfølgende dukkede der to "Spitfire" op, og fløj efter den tyske maskine ud imod skoven.

Jeg husker særligt min far sagde om den ene tysker, som redde sig ud af det rygende fly med faldskærm:

"Han landede på taget af kommunehuset, kurede sig ned af taget - en ganske lille mand. Det første han spurgte om, var en cigaret? (Zigaretten...zigaretten??) Herefter gik han ud imod nedstyrtningsstedet, men blev hurtigt samlet op af tyske militærbiler, som kom fra Ringsted Kaserne på vej ud imod nedstyrtningsstedet. Da de nåede frem...stod han et par sekunder og kiggede på det brændende flyvrag og vendte så om og gik...

Min far var efterfølgende som så mange andre som havde set og hørt flyvemaskinerne, cyklet ud ag Egelundsvej, hvor den tyske maskine var styrtet ned på højre side, ikke langt fra vejen. Hurtigt blev området omkring flyvaget afspærret og folk fik ordre på at forlade stedet af tyskerne! Det er i grove træk hvad jeg husker min far sagde - måske med tiden vil der dukke ny hukommelse op til overfladen..!