´Det var en sen eftermiddag og en varm augustdag i 1944, helt stille vejr, og kun enkelte hvide sommerskyer på en klar blå himmel.
Min kammerat Bent, oppe
fra vor nabogård og jeg lå omme bag vort hønsehus i en bunke nyhøstet halm og slikkede solskin, da stilheden lige pludselig blev afbrudt. Det var ligesom vi hørte motorstøj i det fjerne og en mærkelig knitrende
lyd, vi rejste os op for at se, hvad det kunne være? Med et så vi to flyvemaskiner komme frem fra den lille hvide sky, og endnu en, der steg højere til vejrs end de to andre. Da den steg og forsvandt i en sky, mistede vi den efterhånden
af syne, men de to andre, der var relativ højt oppe, fulgte vi med øjnene, men på den afstand kunne vi ikke se nationaliteten på dem, og efter kort tid skiftede flyverne både retning og højde.
Første gang vi fik øje på dem, var de over Sneslev, men nu havde de retning mod vest og var nu efterhånden så langt væk, at vi næsten ikke kunne høre dem, men det varede ikke lang tid, så
var de tilbage i retning lige imod os, men nu skiftede de kort forinden retning igen, og i høj fart fløj de imod nord. Stadig kunne vi ikke se, hvad det var for nogle, vel fordi vi havde solen lige imod os, men den bageste, mente vi var sort,
og det kunne tyde på det var en tysker!
Nu var de efterhånden nået ned mod Haugbyrd og ind imellem kunne vi høre voldsomme skudsalver, det måtte jo være den tyske flyvemaske
bagest, der skød så voldsomt. Lige pludselig fik vi øje på en anden flyvemaskine lige ved Mulstrup, vel omkring 200 meter fra det sted hvor vi stod - det må være den, vi så tidligere stige til vejrs og som fortsatte
mod øst, hvorfra den nu vendte tilbage og havde retning mod de to andre maskiner. Nu mente vi at kunne se at den der kom fra øst muligvis var en englænder, og et par sekunder efter var den lige bag tyskeren.
Vi kunne nu tydeligt høre den voldsomme larm fra maskinkanonerne, og et lille øjeblik efter drejede de to maskiner vest om Ringsted, og vi mistede dem af syne. Tyskeren var øjensynlig blevet ramt , for den fortsatte
i retning af Adamshøj med en svag røgstribe efter sig. Nu var vi klar over, at den ville styrte ned, så vi fik hurtigt fat i vore cykler og cyklede nu alt hvad vi kunne ud mod Nordrup, for det var i den retning, at vi mente den ville styrte
ned. Men nu, hvor den var lige over Adamshøj, mistede vi den af syne, så det blev nu til en formodning om hvad vej vi nu skulle cykle? Vi cykelede videre ud til Nordrup, hvor vi fik øje på sort røg stige til vejrs ud imod Giesegaard.
Vi var lige ved at opgive, men valgte alligevel at fortsætte til vi nåede ud til Giesegaard, hvor vi kunne se, at vi skulle cykle endnu et stykke længere ud imod Slimminge. Så langt havde vi ikke regnet med, at den var nået inden
den ville styrte ned.
Fem hundrede meter længere mod Slimminge kunne vi nu i en skovtykning se røgen væltede op, og det varede ikke længe før vi var fremme - der var allerede samlet
mange mennnesker, de stod ude på vejen og så på flyveren, som var styrtet ned i udkanten af skoven til venstre, når vi kom cyklende ovre fra Giesegaard. Vi havde ikke været der ret længe, før de første tyskere
var fremme, og nu blev vi alle gennet langt væk, og vejen afspærret - men lige pludselig gik det op for os, at vi havde glemt vore cykler over ved skovbrynet. Det varede ikke længe før vi fik lov til at hente dem.
Folk stod og snakkede, og der var en mand, der fortalte at han havde set en faldskærm folde sig ud et par kilometer længere ude ved Ringstedvejen, og det var der stor diskussion om, men lige pludselig var det blevet
ret sent, så da vi havde fået vore cykler udleveret, var det bare med at komme hjemad. Jeg havde da nået at få et lille stykke fra flyveren med i lommen hjem, og klokken var efterhånden også blevet seks, og mine forældre
var lige begyndte at spise aftensmad. Jeg blev spurgt, hvor jeg havde været henne? De var blevet nervøse for mig, og jeg fortalte så, at Bent og jeg havde været en tur ude at cykle omkring Nordrup, og tiden var løbet fra os
- og det var jo heller ikke løgn! Min far som om dagen arbejdede ude på tørvemosen i Kværkeby, fortalte under aftensmaden, at de ved 4-tiden havde set to engelske flyvemaskiner flyve i retning mod øst, og de havde også
set en faldskærm dale ned udover Fjellebro, men så vidste han heller ikke mere. Jeg skulle nok holde min mund med, at vi havde været derude ved den nedstyrtede flyver.
Senere, mange år efter
fik jeg at vide, hvad det var for en luftkamp, som Bent og jeg havde været vidne til. Der var sket det, at tyskerne troede at der var tale om en beskadiget bombemaskine, som efter et bometogt over Tyskland var på vej hjem til England, hvorfra man
fra Grove i Jylland sendte en tysk natjager af typen Messerschmitt Bf 110 G4 op for at undersøge det. Imidlertid var det ikke en bombemaskine, men to amerikanske jagerfly af typen Mustang P51.
Den gang vi
så de to jagere flyve vest om Ringsted, har de antageligt også fløjet nord om byen og igen indhentet tyskeren, hvor de ude over Fjellebro havde givet den nådestødet. En ældre dame i Slimminge har også senere fortalt,
at hun den gang var 20 år og boede på et lille landsted hjemme hos forældrene. Der oplevede hun nemlig afslutningen på denne luftkamp, hun så hvordan den tyske flyver kom direkte mod hende og efter et voldsomt brag, ændrede
den retning på ca.90 grader og fortsatte i lav højde og uden motorkræft ud imod Giesegaard, hvor den efterfølgende styrtede ned i skoven - det var her vi så afslutningen på selve luftkampen´.